Habermas Forum logo Habermas Forum logo
 
Forum on Jürgen Habermas


Jürgen Habermas

Biography


:: Index

:: Sponsors

:: DK: Stakeholder Management (26-09-2005 21:30)
Stakeholder Management
af Anders Bordum

Download Pdf

På dansk hedder stakeholder management interessentorienteret ledelse eller blot interessentledelse. I det følgende vil jeg fremstille et nyt perspektiv på interessentorienteret ledelse ved at se denne ledelsesform i et kommunikativt perspektiv. Det handler om ledelse, når ledelsen interesserer sig for sine interessenter. Det er min overbevisning at ledelse af en virksomhed eller organisation ikke kan foregå uafhængigt af kommunikation med dens interessenter. Alligevel er de kommunikative aspekter og implikationer af interessentorientering sjældent fremhævet klart og tydeligt. Dette vil jeg hermed forsøge at råde bod på. Det er endvidere min hypotese at ledelse af ledelsesprocesserne fordrer at en virksomhed håndteres som en enhed og helhed på en og samme tid. Dette fordrer en enhedsgivende strategisk kommunikation af virksomhedens visioner, missioner og eventuelt dens værdigrundlag. Alternativet er at virksomhedens ledelsesprocesser ikke er underlagt velovervejet ledelse, men er overladt til tilfældigheder og uformelle processers frie spil. I denne artikel præsenteres nogle sammenhænge mellem strategisk ledelse og forskellige måder at forstå interessenter i forhold til virksomheden og dennes kommunikation1. Det kommunikative perspektiv er i sig selv en fornyelse i forhold til traditionen, men også udviklingen indenfor interessentmodellen udviser nogle interessante træk. Dels overskrides det virksomhedsdefinerede strategiske perspektiv som eneste mulige forståelsesramme, i og med at interessentkredsen udvides. Virksomhederne lever godt nok af samfundet, men tilsyneladende også i samfundet. Dette viser sig tydeligt når interessentorienteret kommunikation sættes i fokus idet grænsen mellem organisation og omverden udviskes. Kommunikativt viser grænserne sig for hvor langt en virksomhed kan nå ved monologisk at tale til frem for at indgå i dialog og tale med interessenterne. Dels åbner interessentorienteret ledelse op for en række etiske og normative spørgsmål i og med bevidstheden om at andre berøres eller blot føler sig berørt af virksomhedens beslutninger og fremfærd.

Visioner udtrykker ønskede fremtidige tilstande og fungerer som pejlemærker for den strategiske ledelse af virksomheden. Visioner ekspliciterer ledelsens forventninger til organisationen og i en vis forstand organisationens forventninger til sig selv og sin udvikling. Når visionen virker idealt kan denne selvreference betragtes som en positiv selvreference idet den i og med realiseringen eksemplificerer sin egen mening (jf. Bordum 2002). Interessenterne har ligeledes forventninger til organisationen og påvirker og påvirkes derfor af den måde en virksomhed ledes på. Man kan derfor ikke udøve ledelse uden at tage interessenterne med i betragtning, selvom man kan gøre denne betragtning mere eller mindre bevidst og systematisk. Som det vil fremgå er der mange mulige perspektiver man kan anlægge på sine interessenter. En virksomhed eksisterer ikke uden relationer til dens interessenter, fordi disse udgør dens indre og ydre ressourcer. Selv om medarbejdere eller kunder ikke er med ved bordet når der træffes afgørende beslutninger, er de en vigtig og uundværlig del af virksomhedens eksistens. En interessent har en interesse i organisationen, interesser som oftest hidrører fra personer eller foreninger af personer. Virksomheder inddeler ofte deres interessenter i segmenter. Interessenter kan imidlertid have interesser som går på tværs af flere interessentsegmenter. Fx overskrides grænser mellem de interne og eksterne interessenter og flere segmenter når en medarbejder også er investor og/eller kunde i den virksomhed som vedkommende er ansat i. En interessent der har forskellige interesser i en virksomhed og dermed indgår i flere interessentsegmenter og -relationer, vil kunne bemærke hvis virksomheden overser visse interessenter, eller hvis kommunikationen er mangelfuld og usammenhængende. Det kan påvirke troværdighed og tilliden til virksomheden. Erik Johnsens skriver: "En virksomhed er identisk med den egenskabsmængde, dens interessenter til enhver tid skyder ind i den fælles pulje, fællesmængden af interessentegenskaber. Interessenterne kan opfattes som en slags koalitionspartnere, som er knyttet sammen i et netværk af formelle kontrakter, aftaler og en stor variation af forståelser" (Johnsen 1993:24). Når virksomheden er en koalition af interessenter, tydeliggøres behovet for kommunikation og en helheds og enhedsgivende identitet der kan integrere og koordinere dens aktiviteter. En kompleks omverden stiller krav om en mere kompleks ledelse der både kan håndtere og absorbere kompleksiteten i omverdenen. Deraf følger at hvis alle interessenter skal se en mening med deres engagement og bidrag til koalitionen, skal de belønnes for deres bidrag. En virksomheds centrale erklæringer bliver med koalitionsopfattelsen udtryk for hvordan den samlede koalition harmonerer. Omtaler virksomhedens vision fx udelukkende kunderne, kan andre interessenter skuffes og måske som konsekvens heraf vælge at reducere deres interesse og engagement i virksomheden. Kommunikationens udvikling, globalisering, åbenhed, legitimitetskrav, pluralisme og polycentri samt en række andre vilkår og tendenser i moderne samfund underbygger en opfattelse af virksomheden som en dynamisk koalition af interessenter. Disse forhold er med til at underbygge en forståelse af virksomheder som systemer der er funktionelt åbne for omverdenen. Tanken om at virksomheder er åbne overfor omverdenen er ikke ny. Allerede Talcott Parsons opfattede et handlingssystems og dermed en organisations funktion som håndteringen af fire nødvendige processer som præsenteret i den såkaldte AGIL-skematik. AGIL refererer til ”Adaption, Goal-attainment, Integration og Latency”. Adaption handler om tilpasning til omverdenen. Goal-attainment handler om målopnåelse i forhold til denne omverden. Integration handler om integration af organisationen som et socialt system. Latency handler om mønsteropretholdelse og konflikthåndtering i forhold til de kulturelle værdisæt som fx via medarbejderne kommer udefra men bliver operative indenfor organisationen (Habermas 1987:240-251). Både indre og ydre forhold er en del af ethvert handlingssystems overlevelsesbetingelser, som skal varetages proaktivt i ledelsen af organisationer. Enhver virksomhedsledelse skal således sikre at virksomheden tilpasser sig omverdenen, opnår sine mål, kan integrere sine interessenter socialt og kan opretholde sine kulturelle mønstre. En opfattelse af virksomheden som en koalition af interessenter betyder at man opnår et mere sammensat og kompliceret billede af virksomheden, men også et billede der stemmer overens med de skitserede vilkår og tendenser. Interessentmodeller har vundet frem fordi man fra teoretisk og praktisk side har erkendt at virksomheden påvirker og er påvirket af dens relationer. En konsekvens af interessentmodellen er, at en organisation afgrænser sig selv og forstår sig selv i forhold til dens interessenter, samt antager at dens interessenter udgør organisationens eksistensberettigelse og muligheder. I forhold til interessentmodellen er virksomhedens kommunikation mediet som formidler kontakten mellem interessenterne og det der lader dens identitet fremstå som et referencepunkt for koalitionen. I dette 5
perspektiv er en virksomheds vision, mission og værdier væsentlig kommunikation som antager karakter af at være nødvendig eftersom relationerne mellem virksomheden og interessenterne bygger på gensidigt kendskab til og løbende kommunikation med hinanden, enten i form af forhandling eller konsensusdannelse.
Anders Bordum